En personlig assistance er én af flere støtteordninger, som personer i fleksjob kan trække på. For Villads Hamann er den et uundværligt værktøj til at skabe overblik og struktur – og til at holde sig ajour på det, der sker på kontoret, når han ikke er der. På den måde får han og hans arbejdsplads det maximale ud af hans 13 timer.

Villads Hamann arbejder som læringskonsulent hos SmartLearning. Her udvikler han bl.a. robotter, der automatiserer forskellige opgaver. Det seneste, han kan skrive på CV’et, er en AI-løsning, der kan lave udkast til videomanuskripter, som undervisere kan arbejde videre fra.
Det har han gjort i knap fire år takket være sin personlige assistent. For Villads er også født med cerebral parese (CP). For ham betyder det, at han er delvist lam i den ene side af kroppen, men som voksen viste det sig, at CP’en også påvirkede ham kognitivt.
Dette måtte han allerede konstatere i starten af hans karriere, hvor han måtte sygemeldes fra sin 30-timers stilling som forskningsassistent. Her blev han snart sendt i retning af både et fleksjob og en personlig assistance-ordning (PA).
En neuropsykologisk udredning blev en øjenåbner
Der er mange måder at afklare, om en PA er aktuel. I Villads Hamanns tilfælde gik vejen forbi en neuropsykolog, som kunne kortlægge de udfordringer, som hans cerebral parese også viste sig at medføre.
Helt konkret har han sværere ved at skabe overblik og struktur. For eksempel kan han nemt gå i stå, hvis han står over for mange opgaver, som ikke er prioriteret. Før sin udredning var Villads knap bevidst om de udfordringer, som CP’en også medfører hos ham. Derfor blev mødet med neuropsykologen lidt af en øjenåbner.
Uvidenheden hænger sammen med, at jeg i høj grad har kunnet kompensere mig vej gennem livet – selv ved ting jeg har svært ved. Det er vigtigt at forstå her, at det er komplekst. Jeg har en ret god begavelse, men der er områder, hvor jeg kan komme til kort.
Som med så meget andet ændrede udredningen ikke på hans vilkår. Men den gav ham viden, som gør, at han kan handle anderledes, og et bedre sprog for de udfordringer, som CP også kan medføre. Og sidst men ikke mindst blev den første skridt på vejen mod den PA, som i dag er uundværlig for ham. Uden den havde han ikke sit fleksjob.
Du kan læse mere om Villads’ arbejde her i Akademikerbladets artikel.
Et uundværligt filter og genvej til viden
Ved fælles hjælp fandt Villads og hans arbejdsplads ud af, hvad der var brug for hjælp til, og dermed også hvem der var brug for – nemlig ugentlige statusmøder med hans kollega, Siri Lykke Jensen:
I starten havde vi to check-ins om ugen, hvor vi kiggede meget ned i hans opgaver. Men i takt med at Villads er blevet mere erfaren, kan vi nøjes med at mødes én gang om ugen. Vores check-ins kræver ikke stor forberedelse, fordi vi ofte har dem. Det er efterhånden mere Villads, der byder ind, hvis der er noget, der ligger ud over rutineopgaver, lyder det fra PA’en
Ifølge hende kræver det til gengæld en erfaren medarbejder med erfaring og overblik over, hvad der er af opgaver i teamet for at løfte PA-rollen. For her skal hun forholde sig til andre opgaver end hendes egne – nogle gange med kort varsel.
Derudover fungerer hun også som hans kontaktpunkt for resten af huset. For bliver Villads Hamann forstyrret med henvendelser via telefon eller mail, daler hans effektivitet dramatisk. På grund af hans CP skal han nemlig bruge signifikant mere tid, inden han er klar til at genoptage opgaven.
Jeg er også til rådighed de tre dage om ugen, han er her. Det betyder, at jeg hurtigt skal kunne sætte mig ind i opgaver – også noget, der er uden for mit fagområde. Jeg er også en form for buffer, for mange vil gerne låne Villads. Så jeg understreger altid, at opgaven skal være tydelig beskrevet og have en lang tidshorisont, uddyber hun.
Læs om flere handicapkompenserende ordninger her.

Lille investering – stort udbytte
For SmartLearning overstiger fordelene klart ulemperne ved at skulle afsætte ressourcer til en PA-funktion.
Takket være ordningen får Villads tid til den fordybelse og det nørderi, som vi andre ikke har samme tid til. Derfor får vi også rykket på opgaver, som ellers typisk nedprioriteres. Det er jo en medarbejder, der skaber lige så meget værdi, fordi der netop er mulighed for den her fordybelse. Det er ikke sikkert, vi havde haft de her robotløsninger uden Villads.
Indtil videre sparer Villads’ robotter hans kolleger for en masse tidskrævende manuelt arbejde og frigiver plads til sjovere og vigtigere opgaver hos dem. Og det er ikke kun en luksus, der er plads til, fordi SmartLearning er en offentlig virksomhed, vil Siri gerne slå helt fast.
Det tror jeg selvfølgelig overhovedet ikke på. Det er mere at se værdien i det og skabe de rette rammer omkring det. Det er jo en investering. I starten krævede det mere – først og fremmest at afdække behovet. Stille og roligt bliver det bare en del af vores arbejdsliv.
Dét at skulle afsætte tid til opfølgning og sparring har også sine fordele.
PA-rollen tvinger mig også til at få overblik over vores opgaver. Det gavner mig også, fordi jeg får indsigt i robotter og lærer noget om automatisering. Det er altså en lille investering i forhold til udbyttet.
Og det er sjældent ubelejligt at skulle iføre sig PA-kasketten. Med deres gode dialog og gensidig fleksibilitet kommer de langt, så de fx kan skubbe det ugentlige check-in til en anden dag, hvis der er lidt for travlt hos den ene eller den anden.
Gode råd
Med flere år som personlig assistent har Siri følgende gode råd, når der er behov for hjælp til overblik og struktur:
- Skab nogle klare rammer og en præcis opgave-portfolio. Overvej, om opgavetype og -frister passer til vedkommende.
- Afsæt god tid i starten. Med tiden kan man gå ned i mødefrekvens.
- Hjælp det fælles overblik på vej med et oversigtsark. Det er en meget god følelse at kunne vinge opgaverne af hen ad vejen.
- Vær præcis i opgavebeskrivelsen, så medarbejderen ikke skal bruge en masse krudt på at afkode – især når man er ny.

Mød flere akademikere i fleksjob her…

Fleksjob åbner døren for højt kvalificeret arbejdskraft
Hos khAG skulle de ikke langt hen i samarbejdet, før det stod klart, hvor meget deres nye medarbejder kunne bidrage med i hendes otte timer om ugen.

Fleksjob booster faglig bredde hos forskningsgruppe
I en forskningsgruppe på Aarhus Universitet, gør medarbejdere i fleksjob en forskel på flere fronter. Og så gør det en verden til forskel for den ene af dem, der brød ud af 10 års ledighed.

Kom tilbage til casekataloget.
Selv på nedsat tid kan man rykke meget – det har vi et helt katalog af cases, der beviser. For ofte kan akademikere i fleksjob det samme, som de kunne, før de blev syge – bare i færre timer og måske med et skånehensyn eller to.