En af de mest sejlivede myter om personer i fleksjob er, at de er dyrere end ordinært ansatte. Men det passer (heller) ikke. Arbejdsgiver betaler kun for de timer, som du arbejder. Og er der brug for mere støtte, findes der flere handicapkompenserende ordninger, I kan trække på. Arbejder
Hjælpemidler – til glæde for alle
Mange personer i fleksjob indfrier deres vigtigste skånehensyn, når de kommer ned i tid. Er der behov for mere støtte for at få det maximale ud af deres timer, dækker kommunen udgifterne. Det kan fx være en særlig stol, støjreducerende høretelefoner eller noget tredje – så længe det ikke anses som et almindeligt arbejdsredskab.
§ 56 aftale – refusion fra første sygedag
Hvis din funktionsnedsættelse giver mere end 10 sygedage om året, kan din arbejdsplads ansøge om en § 56-aftale hos kommunen. Den gør, at I får sygedagpengerefusion fra første sygedag. Den kan i øvrigt også benyttes af fuldtidsansatte medarbejdere, der har øget sygefravær som følge af en funktionsnedsættelse.
Læs mere her.
Personlig assistance (PA)
PA-ordningen kan både bruges til medarbejdere på fuld tid og nedsat tid – og ved både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Ordningen finansieres af kommunen og kan se ud på mange måder – det afhænger af den person, den skal støtte. En PA kan fx skabe struktur og overblik, fungere som “hænder” eller “øjne” eller på anden måde være en praktisk hjælp på jobbet.
Find mere info her.
En hel medarbejder for det halve
Kender du den statslige fleksrefusion?
Den sender op til 50 % af din løn tilbage til arbejdsgiver.
Læs mere her.
CASE | En PA er en win-win for Villads og hans arbejdsplads
For Villads Hamann er personlig assistance-ordningen et uundværligt værktøj til at skabe overblik og struktur – og til at holde sig ajour på det, der sker, når han ikke er der. På den måde får alle det maximale ud af hans 13 timer.
Læs casen her.
