Efter fire års ledighed valgte Tina Højager i 2018 at bruge fortrinsadgangen til stillinger i det offentlige, hvor hun følte sig kvalificeret og kunne se sig selv i jobbet. Det var en beslutning, som krævede overvindelse af personlige barrierer og ændrede hendes tilgang til jobsøgning – og som i sidste ende førte til et fleksjob.
Tina Højager havde længe været tilbageholdende med at benytte fortrinsadgangen, en handicapkompenserende ordning, som sætter mennesker med handicap foran i jobsamtale-køen til offentlige stillinger, de er kvalificerede til. Årsagen var simpel.
Jeg ville ikke ansættes på grund af mit handicap, men på grund af mine evner og det, jeg kunne tilbyde en arbejdsplads.
Som tiden gik, og samtalerne blev færre, indså hun dog, at skulle hun gøre sig forhåbninger om at få den nødvendige erfaring med jobsamtaler og samtidig skabe opmærksomhed om sine kompetencer, måtte fortrinsadgangen trækkes frem som et værktøj.
Det blev en måde at opnå samtaletræning, selvom det betød at blive indkaldt på baggrund af en lovgivningsmæssig forpligtelse fremfor arbejdsgiverens oprindelige intention om at ansætte.
Det handlede om at få noget ud af samtalen, også selvom vi begge godt vidste, at jeg nok ikke fik jobbet, siger Tina Højager.
Med hendes afklarede tilgang til fortrinsadgangen kunne hun gå til samtalerne med en åben og ærlig indstilling. Det skabte et rum, hvor både hun og arbejdsgiveren kunne tale mere frit og adressere de spørgsmål, der ofte kan være svære at stille, når et handicap er involveret.
Jeg oplevede, at ærligheden åbnede op for en mere nuanceret samtale om betænkeligheder ved at ansætte en person med mit handicap.
Fortrinsadgangen er kun én af mange former for støtte, man kan trække på. Du kan læse om resten af de handicapkompenserende ordninger her…
Et værktøj til meget mere end en samtale
Tina Højagers erfaring med fortrinsadgangen gik dog videre end samtaletræning; det blev også en måde at opbygge relevante relationer på. En af de ledere, hun mødte i en jobsamtale, udviste stor vilje til at hjælpe, selv efter et afslag på stillingen.
Hun sagde, ‘hvis der er noget, jeg kan gøre for at hjælpe dig, ‘så ring,’ og det gjorde jeg.
Årene gik, men Tina glemte ikke lederen, og da tiden kom til at finde en afklarende praktik for at opnå fleksjob, kontaktede hun hende. Lederen holdt sit løfte, og 10 måneder senere fik Tina Højager en ansættelseskontrakt som akademisk medarbejder på den samme arbejdsplads.
For Tina Højager blev fortrinsadgangen altså ikke kun en nødforanstaltning, men en aktiv måde at skabe muligheder på arbejdsmarkedet. Det viser, at når fortrinsadgangen bruges rigtigt, kan den være mere end blot en vej ind til samtaler – den kan være et middel til at opbygge netværk og få relevant erfaring, der i sidste ende kan være den afgørende faktor for at finde sin plads som akademisk fleksjobber.
Min historie viser, at selv en ordning, der måske virker kontroversiel, kan skabe veje ind på arbejdsmarkedet. Det handler om at bruge fortrinsadgangen strategisk og være åben over for de muligheder, den kan åbne”, afslutter hun.
Mød flere akademikere i fleksjob her…
Søgte studentermedhjælper, men gik med fleksjobber
I dag ville Elsass Fonden ikke bytte deres fleksjobber ud med den studerende, de oprindeligt søgte. For der er flere gevinster end kun det faglige ved den løsning – især hvis man værdsætter diversitet og vil tage et socialt ansvar.
En PA blev win-win for Villads og hans arbejdsplads
En personlig assistance er blot én af flere støtteordninger, som personer i fleksjob kan trække på. Og den kan være en værdifuld løsning for både medarbejderen og arbejdsgiveren. Det kan både Villads Hamann og hans kollega bekræfte.
Kom tilbage til hele casekataloget.
Selv på nedsat tid kan man rykke meget – det har vi et helt katalog af cases, der beviser. For ofte kan akademikere i fleksjob det samme, som de kunne, før de blev syge – bare i færre timer og måske med et skånehensyn eller to.