Personer i fleksjob er dyrere, mindre kompetente og sværere “at komme af med” end ordinært ansatte. Hvis man altså skal tro 3 af de 4 mest udbredte fordomme… Men nedsat tid er ikke lig med mangel på kompetencer, de får kun løn for den effektive arbejdstid, og man har adgang til flere former for økonomisk støtte, hvis skånebehov kræver noget ekstra.
#1: De er ikke lige så dygtige
Falsk: Akademikere i fleksjobs kommer med en lige så lang uddannelse som deres akademikerkolleger på fuld tid – og oftest kan de også bidrage med relevant erfaring.
At de arbejder på nedsat tid betyder ikke, at de mangler kompetencer – de har blot færre timer at bruge dem i.
#2: De er dyrere
Falsk: Virksomheden betaler kun for den tid, fleksjobberen faktisk arbejder effektivt. Hvis arbejdsopgaverne kræver særlige tilpasninger, finansieres disse ofte af jobcentret. Du kan læse om alle de handicapkompenserende ordninger her.
Oplever man mere sygefravær end forventet, kan personer i fleksjob ansøge om en § 56, der sikrer refusion fra første sygedag.
#3: De er svære at “komme af med”
Falsk: Fleksjobbere er underlagt de samme overenskomstmæssige regler som øvrige medarbejdere og kan afskediges på samme grundlag.
En opsigelse skal naturligvis være baseret på objektive kriterier, som det gælder for alle medarbejdere.
Med andre ord: Du må ikke opsige personen på det grundlag, som han/hun har fået fleksjob.
#4: Skånebehov er bøvlede
Falsk: Skånebehov kan lyde krævende og dyrt – især hvis man ikke ved, hvad de indebærer.
Men mange skånebehov kan man imødekomme med enkle indsatser – som fx en særlig stol/bord eller støjreducerende høretelefoner, som jobcentret finansierer.
Ved kognitive udfordringer skal der måske andre midler i brug. Der er behovet fx hjælp til at prioritere i sine opgaver og skabe struktur på arbejdet.
Her har flere glæde af personlig assistance-ordningen.
Stadig ikke overbevist?
Så tag et kig i vores casekatalog! Det er fuld af akademikere i fleksjob, der tilfører stor værdi på nedsat tid.
